De fleste webshopejer har stået i situtationen hver valget af webshopsystem stod imellem closed source og open source løsninger – og for de fleste butikker har nøgleord som; sikkerhed, support og ansvar været argumenterne for at vælge closed source. Magento er opgaven er blevet opgaven voksen, og udfordrer nu de største closed source systemer.

Opensource og proprietært/closedsource software

Først er det vigtigt at fastslå forskellen imellem open og closed source systemer, ellers vil du få svært ved at få forstå hvad dette indlæg handler om. Open source software, er hvad navnet hentyder det – “åbent” software, som somregl frigives under frie licenser, og som udgangspunkt er gratis af benytte sig af. Idag er open source et stort alternativ til de betalte licenser. Magento er blandt andet frigivet under open source licenser.

Closed source, er lukket software som er udviklet af en leverandør – og hvor du typisk betaler for adgang og brugsretten af softwaren. Herunder kan der gives eksempler som Dandomain, Scannet og SmartWeb webshop systemer.

Det værste der kan ske, er at du får succes

Når du vælger din shopplatform, tænker du nødvendigvis ikke meget længere end når de første ordre går igennem shoppen, og det er du desværre ikke ene om. De færreste budgetterer faktisk ikke med nyudvikling og salgsoptimering, men fokuserer derimod udelukkende på markedsføring.

Når behovet for salgsoptimeringen opstår, vil du på en licensbaseret løsning, naturligvis være bundet til din leverandør. Pris og kvalitet afhænger hermed udelukkende af kompetencerne hos din leverandør.

Jeg har set eksempler, hvor der er brugt flere hundrede tusinde kroner i ekstra udvikling på lukkede shopsystemer, uden at kunden har nogen form for ejerskab over webshoppen, udelukkende brugsretten. Når det kommer til at drive en succesfuld webshop, kan det tildels være mindre vigtigt hvem der ejer systemet, men skulle du en dag ønske at skifte leverandør – så må du afskrive hele investeringen.

Den problemstilling jeg typisk møder, når jeg taler med webshops på lukkede platforme, er begrænsningen. Timeprisen bestemmes af leverandøren, prisen på din server er bestemt af leverandøren – ja faktisk driften af din webshop er ikke din beslutning, men din leverandørs.

Så når du skal vælge platform, overvej hvad dine krav er når du får succes.

Magento, bygget til at vokse

Det skal ikke være nogen hemmelighed at Magento som e-handelsplatform tiltaler mig meget. Jeg har personligt arbejdet med systemet på professionelt niveau igennem de sidste 12 måneder, og ser stadig Magento løse størstedelen af de behov der er til at drive en webshop.

4 forretningsmæssige fordele

  • Bygget på et stærkt framework
    Det giver dig en fordel, da der er sammenhæng imellem struktur og opbygning. Det gør det lettere at kvalitetssikre din leverandør.
  • Bygget til flere shops og sprog
    Det er blevet populært med såkaldte “concepts store” eller markeder udenfor Danmark. Magento understøtter dette som standard.
  • Åben kildekode
    Da kildekoden er fuldt ud tilgængelig, er det ingen teknisk barriere i at integrere med eksterne ERP eller bogholderisystemer, og tilpasse Magento til dine arbejdsgange.
  • Økonomi
    Med Magento får du adgang til flere tusinde moduler, som kan give din webshop mere salg. Som udgangspunkt koster disse en brøkdel af den reele udviklingspris.

Derfor er Magento en stærk webshop platform

Kvaliteten er iorden, og det er tydeligt at systemet er bygget med henblik på søgemaskineoptimering og forøget salg. Med en moduldatabase med mere end 3.000 moduler, har du adgang til utallige funktioner, for billige penge.

Indgangsvinkelen for at starte en Magento shop, kan gøres for et beskedent budget. En professionel Magento webshop, er ikke uopnåelig, og med lidt engagement, har man nemt en webshop – som kan følge ens forretning flere år ud i tiden.